Vedtægter for Kogekonens Musketerer

Vedtægter


§ 1. Navn og hjemsted
Foreningens navn er Kogekonens Musketerer. Dens hjemsted og adresse er formandens privatadresse.
§ 2. Formål
Stk. 1. Foreningen har til formål at vedligeholde og udbygge medlemmernes kendskab og kærlighed til gammeldags dansk kogekunst, god vin, god kaffe, god smag samt kultur over en bred og til tider lidt nusset kam. Dansk kogekunst skal ses i sin allermest brede forstand, dvs. at områder præget af Danmark eller danskere i en eller anden form, på et eller andet tidspunkt i verdenshistorien inkluderes i logens definition. Vi er alle verdensborgere i Danmark!
Stk. 2. Foreningen yder så vidt muligt moralsk og økonomisk støtte til en dansk kogekone.
Stk. 3. Foreningens formål søges fremmet ved indtagelse af gode måltider, ved mindst 2 årlige møder. En kogekone må gerne involveres. Der suppleres med faste indslag som kaffe, kultur og smagsoplevelser. Indholdet af disse indslag må aldrig være gentagelser.
§ 3. Medlemskab
Stk. 1. Foreningen har 3 fødte medlemmer:
Jesper Niebuhr alias Lillebjoern
Søren Damgaard-Mørch alias Damhoff van Dunkel
Jens Bo Sørensen alias Kong Tut II alias Broder TjukTjuk
Optagne medlemmer:
Arne Thomsen alias Plinius
Anders J. Andersen alias Oldermanden
Stk. 2. Nye medlemmer kan kun optages ved noget der minder om enstemmighed. Skriftlig ansøgning påkrævet. Stillingtagen hertil klares under kaffen.
§ 4. Forbud & påbud
Stk. 1. Dagsorden - herunder lokaliteter, menu, ansvarlige for smagsoplevelse, kulturelt emne og drikkevarer til maden, skal være godkendt senest før det er for sent.
Stk. 2. Menu skal godkendes enstemmigt. Formaden har dog vetoret.
Stk. 3. Afbud straffes hårdt og ubarmhjertigt.
Stk. 4. Mødets dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Hils på Kogekonen.
2. Valg af referent.
3. Mad & drikke.
4. På forårets generalforsamling i årstal delelige med 3, vælges Jens Bo Sørensen til formand for en 3-årig periode.
5. Nye medlemmer.
6. Kaffe og smagsoplevelse.
7. Kultur.
Stk. 5. Det kulturelle indslag skal godkendes af mindst ¾ af bestyrelsesmedlemmerne. Ellers er fremlæggeren til grin.
Stk. 6. Stemmeafgivning på generalforsamlingen sker ved håndsoprækning. Der kan ikke forlanges skriftlig afstemning. Vedtagelser sker ved simpelt stemmeflerhed, jf. dog § 4 stk. 7.
Stk. 7. Er der ikke flertal for formandens holdning, er det formandens ret og pligt at tvinge de øvrige medlemmer til at makke ret.
Stk. 8. Referat af generalforsamlingen offentliggøres når referenten engang bliver en fuldstændig del af sig selv.
§ 5. Økonomi
Alle medlemmer betaler kr. 75,- ind på reg.nr. 2279, kontonr. 8965892495 månedligt. Hvad der derefter sker, er der vist ingen der ved. Men det er ok.
§ 6. Opløsning
Stk. 1. Foreningen kan kun opløses, hvis alle i bestyrelsen foreslår det, og alle på en generalforsamling stemmer for en opløsning.
Stk. 2. På den generalforsamling, hvor foreningens opløsning vedtages, skal der tages bestemmelse om, hvordan og ved hvem foreningens forpligtelser skal afvikles. Her må kogekonen ikke glemmes.
§ 7. Ikrafttræden
Disse vedtægter er revideret og gennemtrumfet den 3. november 2023. Oprindelige vedtægter blev nedfældet og vedtaget den 1. maj 2001.