Jeg bruger normalt ikke megen tid på de kongelige og deres færden. Men eftersom Olga har boet i nærheden af min bopæl, og dermed lagt navn til min pompøse adresse, er jeg naturligvis blevet nysgerrig på mennesket. Hun overraskede mig positivt, og jeg kan anbefale et besøg på vores hyggelige lokal-museum, der har en afdeling med fokus på Storfyrstinde Olga: https://www.ballerupmuseum.dk/.

Den følgende tekst er resultat af en del søgning på nettet, dokumentarer, læste bøger og til tider kvalificerede gæt. Tag det med et gran salt.

Fakta

Født: 13/6 1882 i Skt. Petersborg.
Død: 24/11 1960 i Cooksville, Toronto i Canada.
Mor: Maria Feodora, født prinsesse Dagmar af Danmark.
Far: Alexander III, næstsidste zar af Rusland.
Bror: Nikolaj II, den sidste zar.
Dansk familie: Morfar Kong Christian den 9. og mormor Dronning Louise Vilhelmine.
Gift med prins Peter af Oldenburg i 1901-1916.
Gift med Nikolai Kulikovsky 1916 til hans død i 1958.
Børn: Tihon (1917-1993) og Guri (1919-1983).
Boede på gården Knudsminde i Ballerup 1930-1948.

Historien

Historien om Olga er historien om en ualmindelig kvinde med ønsket om et helt almindeligt liv. Hun fik i stedet et dramatisk liv med ufrivilligt eksil, flugt og storpolitik. Men også et spændende liv fyldt med mod, kærlighed, gode gerninger og stor livskraft.

Hun er som datter af zar Alexander III og prinsesse Dagmar, født til pomp og pragt med familiebånd til stort set hele det europæiske kongehus. Men det var næppe det liv, som Olga ville have ønsket. Hun havde stærke bånd til sin far (kaldet ”Bondezaren”), og arver hans opfattelse af et enkelt og godt liv. Dette er i stærk modsætning til Olgas mors livsværdier. Desværre mister Olga sin far, Zar Alexander III da hun er 12. Olga forstod ikke sin mors fascination af det fine liv, og hun betragtede de daglige besøg (eller fremvisninger) for moderen som en belastning.

Som 19 årig bliver Olga gift med Prins Peter af Oldenburg, eftersom hendes mor og Olgas bror (den nye Zar Nikolaj II) mente at Peter var en politisk vigtig ven. Han var desuden i midten af 30’erne og homoseksuel - et udfordrende ægteskab. Hun møder i øvrigt sin senere mand, oberst Nikolai Kulikovski, som 22 årig i 1904 og Prins Peter accepterer deres interesse for hinanden, og ansætter Nikolai som personlig assistent. Olga og Nikolai kan således være tæt (men ikke for tæt). Olga må forblive gift med Peter indtil 1916, af ”hensyn til det russiske hof og adelen”.

I tiden med Prins Peter får hun bl.a. bygget et sommerhus hvor hun kan dyrke sin store hobby: at male. Hun tager initiativ til flere velgørende foreninger og arrangementer. I første verdenskrig fungerer hun som sygeplejerske på et hospital, som hun selv financierede.

Hendes bror var politisk tonedøv. Zar-familien levede i ekstrem luksus, mens folket sultede. Efter nederlag i Japan-krigen i 1905 blev et oprør ved zarens palads slået hårdt ned. Flere borgere blev skudt ned, og folket blev rasende! Zaren måtte love en folkevalgt forsamling, og han oprettede dumaen. Det gav ham lidt luft, og han lukkede den igen et par måneder senere. Faren Alexander III var ligeså hård og stædig i forhold til borgernes/bøndernes råb om rettigheder. Far og søn skulle nok have lært af deres begges forgænger, Alexander den II's død. Han døde nemlig ved et attentat, hvilket var det 6. forsøg på hans liv!

Første verdenskrig med den følgende sult og fattige der tvinges i krig, medfører at hadet til zar-familien kulminerer. Februarrevolutionen flytter magten, og zaren abdicerer i 1917. Efter oktoberrevolutionen overtages magten af bolsjevikkerne under ledelse af Lenin. Han lader Nikolaj den 2. og hans familie (bror, hustru og 5 børn) skyde i et kælderrum efter en hurtig dom.

Olga fængsles i 1917 med sin mor og søster. De holdes i husarrest på Krim. I 1918 bliver det muligt at flygte, da tyskerne kortvarigt besætter Krim og George 5. af England sender et krigsskib til Krim for at hente moster Dagmar og hendes to døtre, Olga og Xenia. Olga og hendes mand Nikolai takker nej. De flytter til et roligere sted i Kaukasus-bjergene.

I 1920 flygter de dog til Danmark, da bjergene også blev for varme under Olgas fødder. Hun var den sidste arveberettigede Romanov i Rusland, og trods hendes borgerlige status (efter ægteskabet med Nicolai) er interessen fra Lenin lidt for farlig.

I Danmark bor Olga med hendes mor, Dagmar på Amalienborg og senere Hvidøre. Hun fungerer som sin mors oppasser og det er bestemt ikke efter eget ønske. Efter morens død i 1928 flytter de en tid til Holte. De køber gården Knudsminde i Ballerup i 1930. Olga og hendes familie bliver en væsentlig del af livet i Ballerup, og hun får mange venner. Nikolai passer gården, sønnerne gør militær karriere, og er bl.a. i kongens livsregiment, mens Olga maler meget. Hun underviser både i kunstmaleri og porcelænsmaleri. De to sønner bliver begge gift med almindelige jævne danske piger. Det blev senere kaldt familiens lykkeligste tid.

Ved krigens udbrud anholder tyskerne Olgas to sønner, som nu er officerer i Danmarks hær. De overlever dog begge krigen. Ved krigens slutning ”befrir” Rusland Bornholm. Men de forlader først Bornholm 5. april 1946, men først efter at Danmark har indgået en aftale. Aftalen dikterer bl.a. det at alle russere skal med hjem. Evt. ”flygtninge” skal hjemsendes til Rusland. Endelig må der ikke må komme allieret militær på Bornholm. Dette sidste punkt holder i øvrigt helt frem til år 2000!

I tiden efter 1946 føler man sig truet på Bornholm. Øen er ”opgivet” af Danmark og Sovjet føles tæt på. I 1947 mister kommunisterne 9 af 18 folketingsmedlemmer, og dermed en plads i udenrigspolitisk nævn. Den danske regering kunne nu diskutere udenrigspolitik, uden at Sovjet efterfølgende fik besked. Dette baner bl.a. vejen for drøftelser om Danmarks tilslutning til Atlantpagten (NATO) i 1949.

Efter det røde kup i Tjekkoslovakiet i feb. 1948 er der koldt mellem Øst og Vest. Bornholm er stadig forbudt område for allieret militær. Danmark vil meget nødig provokere bjørnen, og vi har en meget nervøs udenrigsminister, Gustav Rasmussen. To ubevæbnede svenske skoleskibe bliver bl.a. nægtet at aflægge øen et hyggebesøg. Sovjet sender et brev til den danske regering, hvor Olga og en dansk katolsk biskop anklages for at konspirere mod den Sovjetiske regering. De påstår bl.a. at Olga huser adskillige russiske soldater-flygtninge. Den danske regering lader uofficielt Olga forstå, at man ikke kan garantere for hendes sikkerhed.

Olga forlader Danmark i 1948 med sin mand, Nikolai og deres to sønner. De bosætter sig i Canada. Først på en gård i Toronto, senere en lejlighed i Cooksville. Hun maler videre og er tilfreds med livet. Hendes mand dør i 1958. Hun dør i 1960.

Knudsmindes marker udstykkes til Digterparken i 1960. Selve gården fungerer som politi-station fra 1949-1983. Den rives ned 1986.

Jens Bo Sørensen, juli 2017.

Lidt nyttig viden om Olga

Hun døde ikke fattig!

Olga og Nicolai var ikke velhavende, men led heller ingen nød. Der var kommet lidt smykker med fra Rusland, og salget af Hvidøre hjalp også. I Ballerup og Canada leve familien spartansk, men dog med ekstra indtægt af gård såvel som Olgas malerier. At hun døde i armod var en skrøne. Da hun blev syg til sidst i livet, tilbød venner hende deres (lidt usle) lejlighed, der lå tættere på hospitalet end Olgas eget hjem. Olga accepterede og efter hendes død fandt et dansk sladderblad hendes sidste levested. Herfra sendte man en trist – men ikke hel sand – historie om storfyrstinden der blev født i pomp og pragt, men døde ludfattig i en ussel lejlighed.

En dygtig maler

Olga blev undervist af landskabsmaler Julianowitsch Shukovskij i Skt. Petersborg. Hun startede med akvarelmalerier og supplerede senere med oliemalerier. Specielt hendes akvarelmalerier var af høj teknisk klasse. Det spartanske liv i Danmark og Canada bød hende at bruge billige modeller; Dvs. mennesker der ville gøre det gratis, eller de velvillige opstillinger med potter, blomster, kander, træer m.v. Blomsterne havde en særlig plads i Olgas malerhjerte. I krigsårene malede hun med det forhåndenværende, hvilket gør hendes kunstværker fra denne tid ekstra bemærkelsesværdige. Olga var også en habil porcelænsmaler, og hun underviste mange Ballerup-damer i denne kunst.

Efterkommere

Der er meget lidt om sønnerne Tihon og Guris rolle, da forældrene flyttede til Canada. Jeg tror at de begge tog med, og at i hvert fald Guri havde sin danske hustru med.

Guri blev i Danmark gift med gårdmandsdatter Ruth Schwartz (1921-2015) i 1940, og de fik børnene Kseniya, Leonid og Alexandre. Sidstnævnte blev født i Canada i 1948, altså sammen år som Storfyrstinde Olga og Nikolai ankommer fra Danmark til Canada. Altså MÅ Guri og Ruth være taget med.

Tihon gifter sig i Danmark med kioskejerens datter Agnete Petersen i 1925. De skilles barn-løse i 1955. I 1959 gifter han sig i Canada med Levia Sebestyen, født i Ungarn. De får barnet Olga Tikonovna Kulikovskya.

Guris ældste datter Kseniya Gourievna Kulikovskya gifter sig i Canada med Ralph Jones, og de får i 1960 sønnen Paul Edward Kulikovsky. De skilles i 1967 og senere samme år giftes Kseniya med Finn Larsen, denne gang i Danmark. Kseniya og Finn får børnene Vivian og Peter Larsen, men skilles i 1973. Hun giftes igen i 1981, nu med Aage Nielsen. Samme år føder hun Vibeke Nielsen. Så vidt vides bor Kseniya og hendes børn alle stadig i Danmark.

Guris nr. to, Leonid blev efter sigende i Danmark for i 1967 at emigrere til Australien. Han findes død på en trailerpark i Northern Territory i 2015. Da vennerne vil begrave ”Old Nick” dukker der pludselig fine gæster op i form af udsendte historikere fra Rusland. De havde søgt ham længe, men nåede altså kun at aflevere begravelsens overraskelse: Historien om at ”Old Nick” var oldebarn af den russiske zar!