Debat-gruppen på terrassen #2

Seneste melding fra min terrasses debatgruppe er lettere bekymrende?!

Bamse, Keld og Andrea havde aftalt en snak om livets mening, men desværre havde Keld været på kreativ shopping i Ballerup, hvor han åbenbart var faldet over nogle usædvanlige svampe. De blev efterfølgende tørret og røget i min fars gamle snade.

Det var ikke en klog beslutning. Det korte og det lange er, at Andrea nu kun kan sige pip, mens Bamse mener at han har fundet fuldstændigt klarsyn i en mursten. Keld påstår at livet skal leves lodret og forstås vandret, og så er han sulten og vil på Burger King...

Havens liv er uransageligt.